Lørdag den 16. maj 2026 har vi vores årlige arbejdsdag, hvor vi gennemgår området for affald, udruller halm for at mindske sandflugt og lægger fyrtoppe ud på uautoriserede stier og nedgange til stranden. I år skal vi udrulle halm ved nedgang C077 og C078.
Har I fyrtoppe, som vi kan bruge til formålet, så skriv det gerne i tilmeldingen.
Vi mødes kl. 9.00 på hjørnet af Havklitvej og Milevej, hvor vi uddeler opgaver og går i hold. Der vil i løbet af formiddagen blive serveret rundstykker og forfriskninger.
Kl. 12.00 får vi frokost på terrassen på Havklitvej 145.
Vi glæder os til en hyggelig dag med lidt arbejde, samvær og nabosnak.
Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig på:
senest lørdag den 9. maj 2026.
I, der tilmeldte jer arbejdsdagen på generalforsamlingen, behøver ikke at tilmelde jer igen.
Medbring handsker, evt. affaldstænger og godt humør.
På gensyn til en dejlig dag med høj solskin og godt naboskab.
På vegne af bestyrelsen
Peter Nielsen
Kære medlemmer.
Der afholdes ordinær generalforsamling, Skærtorsdag den 2. april 2026.
Vi glæder os til at se jer til den årlige sammenkomst.
Du finder indkaldelsen her.
Årsregnskab 2025 finder du her.
Husk at tilmelde jer senest den 26. marts 2026.
Bemærk: Vi inviterer alene til generalforsamlingen på foreningens hjemmeside og via e-mail.
Med andre ord skriv endelig til os, hvis du/I har fået ny e-mailadresse.
På gensyn.
Bedste hilsener
Bestyrelsen
Kære medlemmer,
Vi er blevet gjort opmærksom på, at buske og især hybenroser visse steder vokser ud på vores veje til gene for forbipasserende trafik, herunder fare for at få ridser i lakken.
Husk at det er grundejerne, der har ansvaret for beskæring af træer og bevoksning langs deres grunde.
Såfremt I oplever steder, hvor bevoksningen vedvarende er til gene, så tag gerne en snak med den pågældende grundejer om problemet.
Hvis en mindelig samtale ikke afhjælper udfordringerne, så er det også muligt at give kommunen et praj via dette link:
https://www.rksk.dk/borger/vej-trafik-transport/giv-et-praj-anmeld-problemer
Kære grundejere
Lørdag den 31. maj 2025 har vi vores traditionelle arbejdsdag, hvor vi gennemgår området fra C077 – C079 for affald, udruller halm for at mindske sandflugt og lægger fyrtoppe ud på uautoriserede stier og nedgange til stranden. Har I fyrtoppe, som vi kan bruge til formålet, så skriv det gerne i tilmeldingen.
Vi mødes kl. 9.00 på hjørnet af Havklitvej og Milevej, hvor vi uddeler opgaver og går i hold. Der er rundstykker kl. 10.00 ved nedgang 79 og forfriskning samme sted ca. kl. 11.00.
Vi får frokost kl. 12.00 på terrassen på Havklitvej 145.
Vi glæder os til en hyggelig dag med samvær og nabosnak.
Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig på:
senest onsdag den 21. maj 2025.
I, der tilmeldte jer på generalforsamlingen, behøver naturligvis ikke at tilmelde jer igen.
Medbring handsker, evt. affaldstænger og godt humør.
På gensyn til en dejlig dag med høj solskin og godt naboskab.
På vegne af bestyrelsen
Peter Nielsen
Klegod Grundejerforening har taget initiativ til informationsmøde med Kystdirektoratet lørdag den 24. maj 2025 kl. 15.00 i Holmsland Kulturcenter, Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 Ringkøbing.
Tilmelding til informationsmødet senest fredag den 16. maj 2025 på mail: tajconsult@mail.dk. Husk samtidig overførsel af deltagergebyr på kr. 60,00 pr. deltager – inkl. kaffe/the og kage – til Klegod Grundejerforenings konto i Vestjysk Bank – Kt. Nr. 7608-2023003.
Husk venligst tydelig angivelse af afsender og sommerhus adresse samt antal deltagere.
Læs mere her.